Få hjælp af frivillige eller bliv frivillig hjælper i forbindelse med corona-pandemien

Selvom vi ikke kan mødes fysisk, er der mange steder, hvor du kan få støtte, hjælp og rådgivning - eller melde dig som frivillig. De frivillige sociale foreninger i Aarhus har åbnet op for mange nye digitale tiltag og fællesskaber. Se dem i oversigten herunder. 

Vi opdaterer løbende oversigten over relevante tilbud. Kender du til et frivilligt socialt tilbud, som ikke står på denne liste, kan du indsende informationer om tilbuddet her.

Du er også altid velkommen til at kontakte Frivilligcentret, hvor medarbejderne sidder klar ved mail og telefon.   

Praktisk hjælp

Hjælpenetværket (Røde Kors)

Hjælp til indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Omfatter ikke børnepasning. Et tilbud for dig, hvis du er ældre og føler dig i risiko for at blive smittet, er særlig udsat fx pga. sygdom og derfor har valgt at gå i selvisolation, er mistænkt for at være smittet og er derfor i hjemmekarantæne,  eller er syg af Coronavirus og er derfor i hjemmekarantæne. Få hjælp eller bliv frivillig hjælper. Ring mandag til søndag på 35 29 96 60 mellem kl. 9-19.

Læs mere her: https://www.rodekors.dk/corona/hj%C3%A6lp

Kirkernes sociale arbejde

Netværk af frikirker, folkekirker og kirkelige organisationer tilbyder praktisk hjælp og omsorg, f.eks hjælp til indkøb, flyttehjælp, praktisk hjælp mv. Kontakt projektlederen, Camilla Jin Joseph på 92 43 43 02 eller camillajin@gmail.com med det pågældende behov og så sættes borgeren i forbindelse med den frivillige.

Læs mere her: https://ksa-aarhus.dk/

Social Drive Out / pop up cafeer ( Livsværkstederne i Gellerup)

Social drive Out er pop up cafeer i det vestlige Aarhus, hvor der er mulighed for at få en snak, en kop kaffe og lidt at spise Mød Livsværkstederne frem til juli 2020 på  5 kontaktsteder i lokalområdet ( 2 i Gellerup, 1 i Toveshøj, 1 i Skovgårdsparken, 1 i Bispehaven) - Hvert stop er 1 ½ time. Vi er to forskellige steder hver dag mandag-torsdag. Kend os på vores ladcykel og Social drive Out t-shirts. Her fra kan lokale beboere kan få en kop kaffe, lidt ’håndmad’ (kage e.l.) en snak om det, der fylder, støtte og praktisk hjælp. Vi udleverer også gratis måltider, som kan tages med hjem til dem, der oplever sig trængte og udsatte i corona-tiden. Vores udlændingeretshjælp har åbent fra pop-up stederne hver dag fra 14-15.30. Derudover har vi andre rådgivningstilbud, som vi kan henvise til. – bl.a.økonomisk rådgivning, juridisk, konfliktmægling.

Læs mere her: https://www.facebook.com/Livsv%C3%A6rkstederne-i-Gellerup-162365915459 eller www.kfumsoc.dk/social-drive-out

Suppekøkken (Røde Kors Aarhus, Blå Kors, Kirkens Korshær og Folkekirken i Aarhus)

Suppekøkkenet et et tilbud til Aarhus' socialt udsatte borgere. Her kan de hver dag få et varmt måltid mad. Tilbuddet henvender sig til de borgere, der er vant til at komme på Aarhus' etablerede væresteder og varmestuer. Suppekøkkenet er et supplement og aflastning til Det Blå Sted og Kirkens Korshærs varmestue. Suppekøkkenet har adresse i UngK på Nørre Allé 23K og holder åbent fra 12-14 hver dag. Gæster bliver inviteret indenfor i hold af 7. 

Læs mere her:http://aarhus.drk.dk/blog/2020/03/30/succesfuld-abning-af-suppekokken/

Take-away og gratis levering til værdigt trængende fra Cafe Parasollen

Tilbud til personer i Aarhus Syd om take away (og gratis levering til værdig trængende), indkøbshjælp, Walk n Talk. Ring til 8611 7703, mandag til fredag 9-15.

Læs mere her: http://www.cafe-parasollen.dk/

Følgeordning og nød-beredskab for meget udsatte borgere (Social Sundhed)

Følgeskab til de borgere, der ikke selv kan komme frem til aftaler i sundhedsvæsenet, og hvor der er en lægefaglig vurdering af, at de skal komme.  Nød-beredskab til kritiske udskrivelser fra Psykiatrien, AUH Skejby. Hjælp til patienter, der skal udskrives til eget hjem mod deres forventning. Der er tale om patienter, som under normale omstændigheder ikke ville blive udskrevet, men hvor hospitalet har vurderet, at alt taget i betragtning, så er det bedste for disse patienter, at de kommer hjem. Det forventes at hospitalet får rigtig mange corona-indlæggelser, og de patienter man hjemsender fra psykiatrien er dem, der er særligt sårbare overfor smitte. Borgeren bliver hentet og ledsaget til sit hjem, og hjulpet med eventuelle indkøb af madvarer.  

Læs mere her: https://socialsundhed.org/

Digitale besøg – samtalevenner

Fællesskabsilnjen (Natteravnene)

Fællesskabslinjen er en service, hvor man, hvis man føler sig ensom, har mulighed for at blive ringet op af en Natteravn. Som Natteravne er vi er vant til at tale med alle tale om løst eller fast, når vi er på gaden. Det kan vi desværre ikke lige i øjeblikket, men til gengæld kan vi tage en snak over telefonen.  Fællesskabslinjen fungerer således, at man går ind på Natteravnenes hjemmeside og udfylder en formular med sit navn og telefonnummer. Inden for 24 timer bliver man så ringet op af en Natteravn til en uforpligtende snak, som kan hjælpe mod den ensomhed og isolation, som mange føler i disse tider.  Fællesskabslinjen er ikke en terapi. Personer som har brug for dette, vil blive oplyst om, hvor de kan få hjælp til sådanne samtaler. Fællesskabslinjen er en form for besøgsven i telefonen og ikke møntet på krisesamtale.

Læs mere her: https://natteravnene.dk/fællesskabslinjen

Hjerteven

Hjerteven har åben telefon alle hverdage og har mulighed for at lave match mellem sårbare unge og frivillige hjertevenner pr. telefon: 22 11 48 38 eller kontakt@hjerteven.dk. Alle unge i alderen 18-30 år, som kunne have lyst til at få en voksen Hjerteven er velkomne.

Læs mere her: https://hjerteven.dk/

Husrum

Vi har telefon og mail åben – både for de unge, der allerede er en del af HUSRUM – men også for nye unge. HUSRUM tilbyder samtaler pr. tlf, SMS og mail i alle hverdage på 40 54 22 78 eller via kontakt@husrum.dk  Alle unge i alderen 16-30 år, som har brug for en snak om ensomhed eller har lyst til at være med i fællesskabet i HUSRUM er velkomne til at henvende sig. Online-events: For de unge, der allerede er med i HUSRUM tilbyder vi alle de online events vi kan komme i tanke om. I denne uge har vi online Varulv og Tegn og gæt på programmet.

Læs mere her: http://www.husrum.dk/

Snak Sammen

Danmark er meget anderledes i disse dage, og vi kan ikke besøge hinanden, som vi plejer. Derfor tilbyder Røde Kors og Boblberg alle i Danmark et digitalt "besøg". SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig samtaleven fra Røde Kors og dig. Samtalerne varer 15-60 minutter og det er helt gratis. De frivillige samtalevenner er bare helt almindelige mennesker, og hverken rådgivere eller eksperter.

Læs mere her: https://boblberg.dk/Snaksammen

 Ældresagen telefonvenner

Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme. Familie og venner kan ikke længere komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde.  Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15.

Læs mere her: https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/lige-nu/aeldretelefonen

Telefonrådgivning og hotlines

Bange for corona-hotline (Børn, Unge og Sorg)

Børn og unge 0-29 år og forældre kan ringe til hotline.  Børn og unge, der er bekymrede for corona. Forældre, der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona. Familier der er ramt af corona. Se også gode råd til at tale med sine børn om coronavirus. Alle dage fra 9-16 på 69 16 16 67.

Læs mere her: https://sorgcenter.dk/news/er-dit-barn-bekymret-for-corona-ring-til-vores-nye-hotline/

Bedre Psykiatris Telefonrådgivning

Telefonisk rådgining til pårørende til psykisk syge. Telefonen er åben på alle hverdage kl. 10-22. Du kan ringe på telefon 86 720 112.

Børnetelefonen (Børns Vilkår)

Børnetelefonen er for alle børn og unge 0-18 år og er en linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. På hjemmesiden findes spørgmål og svar om coronavirus, få og giv tips til aktiviteter hjemmefra, video om coronavirus og breve fra andre børn. Ring 116 111. Chat. Sms. Åbningstider 11-23 alle dage. 

Læs mere her: https://bornetelefonen.dk/

Center for Sexuelt Misbrugtes Telefonrådgivning

Telefonrådgivningen er for dig, der er berørt af seksuelle overgreb. Det gælder både dig, der selv har været udsat for overgreb, og dig er er pårørende eller er bekymret for et andet menneske. Telefonrådgivningen er anonym. Her kan du tale med os om det, der fylder hos dig. Det er dig, der bestemmer indholdet af samtalen. Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag kl 11.00-13.00. Aarhus TLF: 51199950.

Læs mere her: https://csm-danmark.dk/midt-nord/

ForældreTelefon  (Børns Vilkår)

Kontakt ForældreTelefonen og få gratis, børnefaglig rådgivning. Ring mandag til fredag 9-13 på 35 55 55 57.

Læs mere her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/?gclid=EAIaIQobChMIj_qRzZG46AIVV6maCh3fSQZGEAAYASAAEgKDdfD_BwE

Gallo kriserådgivning

Hvis du ønsker at få en samtale over telefonen, skal du skrive en mail til gallo@kriseraadgivning.dk med dit tlf.nr. og dit behov, hvorefter vi vil ringe dig op hurtigst muligt - men der kan godt gå op til 1 dag.

Læs mere her: https://www.kriseraadgivning.dk/

Headspace

Børn og unge 12-29 år kan ringe til vores national headspace-linje. Du kan ringe hver dag kl. 12-18 på 25 97 00 00. Du kan også skrive til os på vores chat mandag til torsdag fra 12-18. Man kan stadig kontakte sit lokale center. Der kan dog opstå ventetid.

Læs mere her: https://www.headspace.dk/

Kvindehusets telefonrådgivning

Kvindehuset har åbent for telefonrådgivning og adgang til psykologstøtte via telefon eller anden it-løsning. Ring på 50 43 67 15. 

Liva Rehab

Rådgivning til kvinder, mænd og transpersoner, som har været i prostitution og/eller gråzoneprostitution og personer, der har oplevet incest, vold og/eller seksuelle overgreb samt pårørende. Den anonyme rådgivning har åbent tirsdag og ondag fra 9-15, og du kan enten chatte med os eller ringe til os på: 53 71 61 06. 

Læs mere her: https://livarehab.dk/anonym-raadgivning

Mødrehjælpens Akutlinje

Rådgivning på chat og telefon til gravide og forældre med behov for hurtig hjælp under coronakrisen. Ring til os på 33 45 86 80 mandag og torsdag 10-14. Chat er åben torsdag 10-14.

Læs mere her: https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/akutlinje/

NEFOS - netværket for selvmordsramtes telefonisk støtte og rådgivning

Vi yder tlf. støtte og rådgivning. Uanset om det er lang eller kort tid siden, du er ramt, kan du genoptage kontakten til os. Er du ny pårørende til en selvmordstruet person, kan det være hensigtsmæssigt at kontakte én uden for familien, for at undgå at gå i panik. Corona-virus aktiverer også din sorg over at have mistet ved selvmord. Kontakt os hvis du har brug for een at tale med – i fællesskab laver vi aftale om hyppigheden af samtaler.  NEFOS er åben i tiden 09.00-18.00 alle ugens dage. 

Læs mere her: www.nefos.dk  

Peer-linjen

En peerlinje tilbyder samtale for personer med psykisk sygdom og deres pårørende med en peer over telefon alle ugens dage mellem kl. 12-18. Peerlinjen er oprettet af og drives af frivillige peers i København, men tilbydes til borgere i alle landets kommuner. Erfarne peers er klar alle ugens syv dage mellem kl. 12-18. En pårørendekonsulent er også med på holdet.  På Facebooksiden kan man være med i fællesskabet. For at booke en samtale kan man sende en besked på Facebook eller mail peerlinjen@gmail.com, hvori man ganske kort beskriver, hvad man som udgangspunkt gerne vil tale med en peer om (f.eks. angst, struktur, ensomhed, depression).

Læs mere her: https://www.facebook.com/peerlinjen/

Projekt BRUS

Projekt BRUS er et samtaletilbud til børn og unge mellem 0 og 24 år, som vokser op i familier med rusmiddelproblemer. Vi tilbyder samtaler på telefon og online, ligesom BRUS chatrådgivning Ring til os på 41 87 25 29.

Læs mere her: https://www.projektbrus.dk/

Psykiatrifonden

Find gode råd om at tackle bekymringer i corona-tiden - og telefonnummer til rådgivning og chatfunktion.

Læs mere her: https://www.psykiatrifonden.dk/nyheder/2019/psykiatrifonden-raad-om-angst-for-corona.aspx

Savner du fællesskaber - GENLYD

Føler du dig alene, og savner du at være en del af et fællesskab? Har du svært ved at finde rundt i junglen af foreningstilbud og muligheder, så er du velkommen til at ringe til mig, Louise, som er fællesskabsformidler i GENLYD. tlf. 4187 3687. Jeg har ikke faste telefontider, men hvis jeg ikke svarer, så læg en besked, så vender jeg tilbage til dig.

Læs mere her: https://genlydaarhus.dk/savner-du-faellesskaber

SIND telefonrådgivning

Alle er velkomne til at ringe til 70 23 27 50 og få hjælp. Det er gratis og anonymt. Alle er velkomne til at ringe. - Ved telefonerne sidder erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre, som har faglig eller personlig viden om, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet - enten som menneske ramt af sindslidelse eller pårørende. Hverdage 11-22. Søndag og helligdage 17-22. Kan være længere ventetid grundet Corona.

Læs mere her:https://sind.dk/faa-hjaelp/den-landsdaekkende-telefonraadgivning

Social Sundheds telefonrådgivning

Vores telefon er åben, hvor vi meget gerne hjælper med spørgsmål om: Er min aftale aflyst af sundhedsvæsenet? Kan jeg eventuelt flytte min aftale og få en ny tid? Hvordan kan jeg få hjælp, hvis jeg er i karantæne? Ring til 91550636.

Læs mere her: https://socialsundhed.org/

Støtte og sparring til børnefamilier (Folkekirkens Familiestøtte)

Vi i Folkekirkens Familiestøtte er her stadig, selvom Danmark lige nu er anderledes end vi er vant til. Vi tilbyder telefonisk støtte og sparring til børnefamilier med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år - når vi atter kan mødes fysisk har vi tilbud om forløb med en godkendt forældreven. Derudover lægger vi dagligt nye opslag på vores facebookside "Folkekirkens Familiestøtte - Aarhus", som bl.a. inspirerer til aktiviteter og samtaler med jeres børn under corona tiden. Kontakt os på mail eller telefon: Helene: hrj@km.dk, 51600188 eller Nina: nfh@km.dk, 30368696.

Læs mere her: www.folkekirkensfamiliestotte.dk

TUBA

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Vi hjælper unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Tilbyder online og tlf terapi og har åbent mandag til torsdag 18-21 på chatten.

Læs mere her: https://tuba.dk/#

Chats

Cyberhus

I Aarhus Chatten sidder rådgivere fra Aarhus Kommune, som kender byen og kommunen. Her kan børn og unge fra 9-23 få anonym og gratis professionel rådgivning. Udvidet åbningstid i de næste uger: Mandag, tirsdag og fredag 10-12. Onsdag 20-22. Hvis chatten ikke er åben, kan der altid søges hjælp i Brevkassen. Eller på Cyberhus’ egen chat. Her sidder frivillige rådgivere klar til lytte til problemer, svare på spørgsmål og hjælpe.

Læs mere her: https://cyberhus.dk/ung-i/aarhus?gclid=CjwKCAjwguzzBRBiEiwAgU0FT33EI2zbXimfK6rSyHBefUeMx9bXuz8S2ufkyFieZtQNkH2EK8YPhRoCbxAQAvD_BwE

Dansk PTSD Forening

Er her for dig med PTSD i denne svære tid.Vi må Ikke glemme vores udsatte i denne periode, mange har det sværere end normalt, vi kender dog til mange med PTSD er "vandt" til at være lukket inde, men denne virus hjælper ikke på det, så vi sidder her ude med lavere bemanding men vi er her for jer med jeres spørgsmål.

Læs mere her: https://www.dkptsd.dk/

Headspace

Børn og unge 12-29 år kan skrive til os på vores chat mandag til torsdag fra 12-18. 

Læs mere her: https://www.headspace.dk/

Liva Rehab

Chatrådgivning til kvinder, mænd og transpersoner, som har været i prostitution og/eller gråzoneprostitution og personer, der har oplevet incest, vold og/eller seksuelle overgreb samt pårørende. Åbningstider: tirsdag kl. 17-20, onsdag kl. 17-20, torsdag kl. 16-19.

Læs mere her: https://livarehab.dk/anonym-raadgivning

Mødrehjælpens chat

Rådgivning på chat til gravide og forældre med behov for hurtig hjælp under coronakrisen. Chat er åben torsdag 10-14.

Læs mere her: https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/akutlinje/

Projekt BRUS

Projekt BRUS er et samtaletilbud til børn og unge mellem 0 og 24 år, som vokser op i familier med rusmiddelproblemer. Vi tilbyder samtaler på telefon og online, ligesom BRUS chatrådgivning for tiden har ekstra åbent: mandag 10-12, 16-18, tirsdag 11-13, 16-18, 18-21, onsdag 11-15, 16-18, torsdag 13-15, 18-21 og fredag 10-12.

Læs mere her: https://www.projektbrus.dk/

Sindslidendes Vilkår

I Sindslidendes Vilkår tilbyder vi en chat funktion, som har åbent 3 timer hver åbningsdag (dvs mandag, tirsdag, onsdag og søndag). Man kan chatte med os ved at tilføje "Sine Vilå" som ven på Facebook og skrive, at man gerne vil chatte. Hvis man er i tvivl om noget, kan man ringe til 53 11 23 41 og få hjælp. Vi chatter om alle de ting, vi normalt plejer at snakke om i værestedet, f.eks hvordan det går, hvad man hver især oplever, om interesser og alle de ting der sker i verden. Man kan se vores åbningsdage på http://sindslidende.dk

Læs mere her: http://sindslidende.dk/

TUBA

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Vi hjælper unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Åbent mandag til torsdag 18-21 på chatten.

Læs mere her: https://tuba.dk/#

Ung på linje (Ungdommens Rød Kors)

Ung På Linje og Ung Online er et uforpligtende og anonymt samtaletilbud til unge mellem 13 og 30 år, der mangler nogen at tale med om deres problemer og oplevelser. Skriv i chat søndag til torsdag fra 19-22. Ring på 70 12 10 00 mandag til torsdag 19-22.

Læs mere her: https://www.urk.dk/ung-pa-linje-og-ung-online

Patientforeninger

Diabetesforeningen

Har udvidet deres åbningstid for rådgivning, så det også er muligt at ringe om aftenen.

Læs mere her: https://diabetes.dk/diabetesraadgiverne.aspx

Hjerneskadeforeningen

Som følge af den ekstraordinære situation med spredningen af COVID-19, vil Hjerneskadeforeningen i den kommende tid udvide støtten og rådgivningen til vores medlemmer. Vi har derfor åbent alle ugens dage i vores rådgivning, hvor vores socialrådgivere sidder klar på telefon 60 38 41 19.

Læs mere her: https://hjerneskadet.dk/raadgivning/

Hjerteforeningen

Har oprettet en side med information om Corona specifikt til hjertepatienter. Hjertelinjen er desuden til rådighed på hverdage mellem kl. 9 og 16 på telefon 70 25 00 00. 

Læs mere her: https://hjerteforeningen.dk/corona/

Lungeforeningen

Lungeforeningen tilbyder i forbindelse med corona-epidemien særlige råd, guides, inspiration og motionsøvelser til borgere med KOL og andre lungelidelser. Det er også muligt at ringe til Lungeforeningen mandag-fredag kl. 10-15 på 35 25 71 76.

Læs mere https://www.lunge.dk/lunger/nyheder-nye-tiltag-mod-corona-virus-covid-19-hvad-skal-du-vaere-opmaerksom-paa-som-lungesyg  

Andet

Coronalinje på dansk tegnsprog

Coronavirus er i nyhederne overalt, men det kan være svært for døve at følge med og få information på dansk tegnsprog. Røde Kors har en coronalinje, som de driver for Rigspolitiet. DDL og CFD Rådgivning – Døvekonsulenterne har teamet op med Røde Kors og har åbnet en coronalinje på dansk tegnsprog.

Aarhus har en døveforening - www.deafaarhus.dk - som også gerne modtager henvendelser, hvis I møder døve/tegnsprogstalende lokalt i Aarhus, som savner kontakt. Så kan vi se hvad vi kan gøre i samarbejde med Coronalinjen. 

Læs mere her: https://ddl.dk/nyheder/nyhed/coronalinje-paa-dansk-tegnsprog/

Er du okay? (Børn, Unge og Sorg)

Er du 13-19 år? Har du en alvorligt syg forælder, eller kender du én, der har? På siden erduokay.dk kan du få hjælp og gode råd. Du kan også se, hvordan andre teenagere oplever at have en forælder, der er alvorligt syg.

Læs mere her: https://erduokay.dk/

Familiehjælp (Børnenes Kontor i Aarhus)

Økonomisk hjælp til enlige med børn i Aarhus Kommune hvor barn/børn er ramt af sygdom eller handicap. 

Læs mere her: http://www.bornenes-kontor.dk/familiehj%c3%a6lp.html

GENLYD Aarhus - Find fællesskaber og nye bekendte

www.genlydaarhus.dk er en opslagstavle. Her kan du oprette et opslag eller finde invitationer fra andre, der gerne vil mødes om fælles interesser. Så har du lyst til at møde nye mennesker? Leder du efter en at gå tur eller drikke kaffe med? eller mangler du en tennismakker? Så find eller opret et opslag på siden. Det er grtis at oprette sig som bruger.

Gratis psykologisk rådgivning til borgere ramt af corona (Wecare)

Er du ramt af Corona-virusset? Få autoriseret psykologhjælp via skrift og video gratis. Ring på 60 70 33 35

Læs mere her: https://we.care/corona/

Kirkens Korshær Aarhus

Nødåbent på herberger, varmestuer, stofindtagelsesrum og nattilbud (der tages særlige forholdsregler for at undgå smittespredning samt hurtigt igangsættelse af behandling).

Læs mere her: http://kkaarhus.dk/ 

Lektiehjælp Online (Dansk Flygtningehjælp & DFUNK)

Børn og unge med flygtningebaggrund og deres forældre kan nu få hjælp i hjemmeskolen af DRC Dansk Flygtningehjælps og DFUNKS frivillige. Lektiehjælpen administreres på lukkede Facebook-grupper. Personer, der ønsker at få onlinehjælp, beder om at blive medlem af Facebookgruppen. Herefter opretter man et opslag, hvori man kort skriver, hvad man har brug for hjælp til og på hvilket niveau, f.eks. ”logge ind på Aula”, ”matematik 9. klasse” eller ”boganmeldelse, 3. klasse”. En af de frivillige i gruppen melder sig nu til at hjælpe, og kontakten mellem den frivillige og forældre/barn kan nu køre videre på en anden kommunikationskanal, som parterne selv aftaler indbyrdes, f.eks. Messenger, Teams, Facetime eller andet.

Læs mere her om lektiehjælp for børn: https://www.facebook.com/groups/514162092796698/

Læs mere her om lektiehjælp for unge over 15 år: https://www.facebook.com/groups/219985109114528/

Online Lektiecafé (Ungdommens Røde Kors Aarhus)

Ungdommens Røde Kors Aarhus har i forbindelse med Corona-situationen valgt at starte en online lektiecafé for udsatte børn og unge i Aarhus Kommune. I første omgang målretter vi tilbuddet til børn og unge i vores eksisterende aktivitetstilbud, skoler i de områder vi er i og på opholdssteder. Hver tirsdag i tidsrummet kl.14-16, sidder frivillige klar, til at give en hjælpende hånd med lektierne. Hvis du er i kontakt med eller selv er, et barn eller ung, der kunne have gavn af lektiecaféen, så kontakt os endelig på Aarhus@urkmail.dk.

Lektiecaféen foregår på ZOOM, via dette link: https://us04web.zoom.us/j/751969394

For at være en del af lektiecaféen, skal man sende et brugernavn på den zoom profil, som man vil benytte til at være med i lektiecaféen, enten på mail eller sms til Aarhus@urkmail.dk eller 51185470. Man må gerne sende på vejene af et eller flere børn og unge.
Kontakt os endelig på ovenførte mail eller telefonnummer ved de mindste spørgsmål.

Red Barnet – kreativ inspiration til børnefamilier

Red Barnet i Aarhus har en facebook side, som hedder: Red Barnet i Aarhus – samt en instagram side: redbarnetiaarhus. Her deles forslag til kreativ underholdning – samt andre gode ting, der kan berige en børnefamilie.

Læs mere her: https://www.facebook.com/redbarnetiaarhus/?eid=ARBkqAVtripHVCkZPHZt6kwWv0VXrlDg7fmceDxPYIvAsRfuYLdns3ot2vETlk77Kt3dOfB3YMNzRAjL

Redens Nødpladser

Redernes Nødpladser er et akut midlertidigt tilbud, der henvender sig til den kvindelige sexsælger som er kommet i klemme pga. COVID19 og den aktivt misbrugende kvinde, der har været udsat for vold, trusler eller er i en krisesituation. Vold har mange udtryksformer og kan blandt andet være spark og slag, trusler eller nedgørelse. Vold kan både være af fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller materiel karakter.

Tilbuddet har både fysiske pladser i Reden Aarhus, samt mulighed for ekstern indkvartering i hele landet (hotel eller hostel, efter behovet). Nødpladserne er åbne indtil den 15.07.2020. (men vil blive forlænget, hvis behovet er der) Nødpladserne er døgnbemandet samt med forplejning og en social indsats tilknyttet. Ligesom der er tilknyttet en sundhedsfaglig konsulent, til at udrede og hjælpe iht. medicin, helbred og misbrug etc. Så møder I en kvinde der mangler sådan en indsats, så kontakt straks Reden Aarhus.

Kontakt: Malene Højen: mho@reden.dk mobil: 20669028 eller Anders Sørensen: as@reden.dk mobil: 26833616

Tryghedsopkald

Et tryghedsopkald vil sige, at du bliver ringet op hver morgen. Så kan du føle dig mere sikker i din hverdag. Især for dig, der bor alene i dit hjem. Måske du har mistet din familie, eller de bor langt væk. I telefonstjernen ringer en af Ældre Sagens frivillige hver morgen og hører, hvordan du har det. I en telefonkæde er det et andet medlem af Ældre Sagen, der ringer til dig. Bagefter ringer du til den næste person på listen. Et opkald varer som regel højst 3 minutter. Kontakt Aarhus lokalafdeling, hvis du vil modtage tryghedsopkald på telefon 86 13 09 26 eller email midt@aeldresagen-aarhus.dk

Læs mere her: https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/hjaelp-og-stoette/faa-hjaelp-og-stoette/tryghedsopkald

Virtuelle Læsegrupper - Læseforeningen

I Læseforeningen har vi lanceret konceptet Sammen Hver For Sig – Virtuelle læsegrupper. Litteraturen kan noget helt særligt; den kan bringe os udsyn og indsigt, give os håb, styrke og trøst. Vi ønsker at række ud og skabe litterære fællesskaber; for alle der føler sig alene i denne tid, for de der trænger til et litterært pusterum og for alle derimellem. Her kan du mødes med andre omkring god litteratur og dele tanker, følelser og erfaringer. Det kræver ingen forberedelse at deltage. Det er vores dygtige læseguider, der udvælger og læser et stykke skønlitteratur højt og skaber rum for fælles samtale. Læsegrupperne er for alle, der har lyst til at være med. 

Læs mere her: http://www.laeseforeningen.dk/nyheder/9gcc2wcnzcxexlz26mmfsr5h6c5235-wjemy

Hele Danmark Synger

Når vi synger sammen, hører vi sammen. Også når vi holder afstand. Vi synger fra åbne vinduer, fra altaner og fra haver. Sådan kan vores stemmer bygge bro og knytte os sammen i en tid, hvor vi må bakke op om fælleskabet på nye måder. Følg Danmark Synger på Facebook og invitér naboer, venner og famile med, så vi bliver så mange som muligt. Husk at der stadig er morgensang på DR1 og P2 hver morgen kl. 9.05.

Læs mere her: https://danmarksynger.dk/?fbclid=IwAR1PIZLE8NV7zTJm8LlfMr0ylxBOYbGPb5U742ZsYhfLhC76XhGSMttNkso

Fællessang

På DR1 og P2 kan du være med til fælles morgensang for hele Danmark, når chefdirigent for DR Pigekoret, Phillip Faber, sætter sig foran klaverets tangenter og synger for på nogle af den danske sangskats klassikere. Morgensangen vil på hverdage begynde klokken 9.05 og i weekenden klokken 10.03 og vil vare 10 minutter. Hver morgen vil der blive sunget to forskellige sange.

Læs mere her: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/programaendringer/dr-inviterer-til-morgensang-alle-dage-paa-dr1-og-p2v

Offentlige hjælpetilbud

Børnecenterets Åben Anonym Rådgivning til Familier med Børn

Du og din familie kan få op til tre anonyme samtaler, hvis du har brug for råd og vejledning for at komme videre med problemer i familien eller hverdagslivet, og dit barn er 0-17 år. Vi udvider derfor åbningstiden for telefonisk rådgivning i Åben Anonym Rådgivning, så udsatte og sårbare familier kan få rådgivning, støtte og vejledning til at komme videre med problemer i hverdagslivet og for at kunne håndtere den uvante og nye livssituation vi for øjeblikket befinder os i.   Du kan kontakte Åben Anonym Rådgivning telefonisk dagligt klokken 8-15, torsdag dog fra kl. 8:30-17:30. I åbningstiden kan du bestille en telefonisk samtale.

Læs mere her: https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/familier-med-problemer/aben-anonym-raadgivning/

Myndighedernes Corona-hotline

Ring til tlf. 70 20 02 33

Læs mere her: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/hotline

Myndighedernes fælles side med information om Corona

Her finder du generel information om myndighedernes anbefalinger og retningslinjer til borgere, sundhedspersonale, kommuner, lufthavne/rejsende og virksomheder.

Læs mere her: https://politi.dk/corona/

Psykinfo

Hvis du i forvejen har det svært psykisk, eller er pårørende, kan situationen omkring coronavirus give ekstra store udfordringer og bekymringer. Rådgivere sidder klar ved telefon og mail.

Læs mere her: https://www.psykiatri-regionh.dk/Psykinfo/Sider/default.aspx