Tilmeldning til FrivilligBørs Aarhus

Hvordan tilmelder jeg mig frivilligbørsen?
Du tilmelder dig FrivilligBørs Aarhus på NemTilmeld. Når du har udfyldt tilmeldingen, modtager du en tilmeldingsbekræftelse på den mailadresse, du har angivet i tilmeldingsformularen.

Hvornår er der tilmeldingsfrist til frivilligbørsen?
Der er tilmeldingsfrist til frivilligbørsen mandag den 10. september kl. 12. Da der er et begrænset antal pladser til frivilligbørsen, opfordrer vi dig dog til at tilmelde dig hurtigst muligt.

Hvordan skal jeg formulere mine tilbud og efterspørgsler til frivilligbørsen?
Vi beder dig om at være så konkret og kortfattet som muligt, når du udfylder dine tilbud og efterspørgsler. Sidder du eksempelvis som tekstforfatter på et kommunikationsbureau, kunne du muligvis angive følgende tilbud: “Hjælp til markedsføring”. Dette er imidlertid forholdsvist ukonkret og måske endda uforståeligt for deltagere, som ikke har indsigt i din branche. For at sikre at de øvrige deltagere ved frivilligbørsen nemt kan orientere sig om dine tilbud, vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at angive følgende konkrete tilbud: “Produktion af tekst og grafisk opsætning til 1 stk. brochure”. Se desuden gerne børskataloget fra FrivilligBørs Aarhus 2017 som inspiration til din tilmelding.

Kan jeg få hjælp til at tilmelde mig frivilligbørsen?
Ja. Hvis du har brug for sparring omkring dine tilbud og efterspørgsler, vil vi meget gerne hjælpe dig. Kontakt os på mail: frivilligbors@frivilligcenteraarhus.dk eller telefon: 29 87 83 61. Du kan desuden se børskataloget fra FrivilligBørs Aarhus 2017 for inspiration.

Koster det noget at tilmelde sig frivilligbørsen?
Nej. Frivilligbørsen - både frivilligbørsen og den efterfølgende forplejning - er gratis for alle deltagere.

Er tilmeldingen til frivilligbørsen bindende?
Nej. Tilmelding til frivilligbørsen er ikke bindende, men hvis tilmeldingsfristen er overskredet, og vi har sendt børskataloget ud, har du et ansvar for at møde op overfor de deltagere, der gerne vil udveksle ressourcer med dig.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal tilmelde dig frivilligbørsen eller ej, kan du læse om fordele ved deltagelse i frivilligbørsen her.

Tilbage til forsiden